Danmarks maritimt folkemøde

Program

10.00 – 10.30
Åbning af folkemødet med kanonsalut og fællessang
Åbning af folkemødet sker med kanonsalut fra kanonjollen og fællessang.

10.30 – 11.15
Danmarks rolle i krigen i Ukraine
Samtaleinterview med orlogskaptajn Anders Puck Nielsen om Danmarks rolle i forbindelse med krigen i Europa, og hvad det konkret betyder for Flådestationen i Korsør. Anders Puch Nielsen har senest har været en af Forsvarets mest anvendte militæranalytikere i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

11.15 – 11.30
Modeopvisning for både
Korsør Roklub – står for ”modeopvisning” i havnen ud foran værftet. Forskellige modeller og bådtyper vises frem, herunder grønlænder vending.

11.30 – 12.15
Grøn omstilling for træskibe
Kom og hør om projektet med at udstyre kanonjollen Corsør med elmotor og etablering af en Naust. Du får mulighed for at høre mere om, hvordan elmotoren helt konkret skal installeres, det uundværlige samarbejde med fonde etc. Mød også Sven Irgens, formand for Skibsbevaringsfonden, som deltager i debatten om perspektiverne i elmotorer på gamle træskibe, og vær med til reception, hvor vi siger tak til fonde mm for støtte til projektet.

12.15 – 13.00
Musik med Anders Mikkelsen – kendt fra Skagen Festival.

13.00 – 13.45
Giv os torsken tilbage
Debat arrangeret af foreningen Levende hav. Foreningens skib, Anton, lægger til kaj ved værftet under folkemødet.

13.45 – 14.30
BIEN – Danmarks største renoveringsprojekt af historisk træskib
Få et indblik i Danmarks p.t. største renoveringsprojekt af den 55 bruttotons store skonnert BIEN. Projektet præsenteres af leder af FGU’s værft, Christian Dyrløv. Bien er det første gamle træskib, som får installeret elmotor.

14.30– 15.00
Sang, afsløring og gratis fadøl
Katrine Larsen, skoleleder, og Martin Buchwald, lærer, på FGU SV holder et syngende oplæg om FGU SV og løfter sløret for et lokalt maritimt projekt, der skal styrke fællesskabet og udviklingen af Korsørs nære maritime aktiviteter. Vi fester sammen i den anledning og giver gratis fadøl – til de første 150.

15.00 – 15.45
Se mod Storebælt – Slagelse Kommunes nye strategiske platform
Debat om Slagelse Kommunes nye kernefortælling / strategiske platform ’Se til Storebælt’ og hvordan kommunens maritime aktiviteter og potentialer kan understøtte initiativet.
Medvirkende: Stèn Knuth V, John Dyrby Paulsen A, Troels Brandt B, Jørgen Grüner SF – moderator David Erichsen.

15.45 – 16.00
Musik med Leif Erntsen og Bente Kure – kendt fra Skagen Festival.

16.00 – 16.30
Musik FGU – elevband
Musik FGU- giver den gas og lukker og slukker årets Folkemøde.

 

 

Hele dagen

Mød maritime uddannelser
Mød følgende uddannelsesinstitutioner på folkemødet: Marstal Navigationsskole, VUC-Fyn Ærø, VUC Fyn Svendborg, Svendborg Søfartsskole, U Nord. Du kan også høre mere om uddannelsen til bådebygger og mulighederne for at uddanne dig på FGU værftet.

Aktiviteter for de små
For børn vil der i løbet af dagen arrangeres skattejagt ved fæstningen, krabbevædeløb, bygning af små både etc.